Adskillelse af lys og mørke

Genesis 1:3-5 3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys. 4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket, 5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

Lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket.

Lidt mærkeligt at der skulle være noget særligt ved dagens lys, og ser man på hvornår solen fremstår, så må der vel være tale om noget andet lys.

Lys og mørk i bibelen bliver ofte brugt åndeligt, i overført betydning, og måske det netop er det der her menes.

Altså, lyset var ikke sollys, mørket, var ikke nattens mørke.

Hvad kan vi mere lære? Jo, at der var mørke, at der var lys, og at der måtte ske en adskillelse, men modsiger det ikke virkeligheden? Når der er lys, så kan mørket ikke eksistere, altså må der her være tale om noget andet end naturens lys og mørke, siden de to skulle skilles fra hinanden.

Ser man på ordet mørke, så er det det samme som var i Ægypten da Israel var slaver der, og dommen faldt på Ægypten, det var et mørke der kunne mærkes, altså, et åndeligt mørke.

Det jeg mener der her er tale om, er adskillelsen af de gode engle og de faldne engle.

Vi læser af Jobs bog følgende:

Job 26:13 13 ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.

Dette skete i skabelsesdagene, altså før de 6 skabelsesdages begyndelse.

Det giver derfor god mening at sige, at der måtte være sket en efterfølgende adskillelse imellem de gode og faldne engle, lyset fra mørket.






Hvad er gap teorien ?

Hvad mener jeg med skabelse ?


Ny artikel

Jorden, og ikke livet er gammelt, læs om hvad bibelen siger om jordens alder. Læs mere

Ny artikel

En fortsættelse af min påstand, at der er sket en katastrofe efter vers 1. Denne gang med en lille skitsering af at forståelsen går længere tilbage end som så. Læs mere

Nyt design

Det er med stor glæde at jeg kan fremvise den nye side. Jeg går fra at have links, til at have artikler, for at gøre siden mere personlig.