Sammenhængen af brugen af BARA og ASAH i 1 Mos 1-2

BARA
1 Mos 1.1 HImlen og jorden
1 Mos 1.21 Hvaler og fisk og fugle
1 Mos 1.27 Mennesket i Guds billede, om det indre
1 Mos 2.4 Alt hvad der hørte tiderne til

Det er meget almindeligt at sige at BARA er exnihilio, ud af intet, dvs ikke ud af noget forudeksisterende materiale, det vil jeg her gå ud fra.

Vi har først himlen og jorden, dette er det færdige, fuldendte. Vi har billedet fra bageren, hvor vi henter vores brød, når vi gør det, så får vi jo heller ikke ingredienserne så vi selv kan sætte det sammen, nej, vi får et færdigt helstøbt brød lige til at spise, det samme her, himlen og jorden er det fuldendte, færdige, beboelige.

Ordet BARA her i dette vers er også lidt anderledes end i de andre vers, for her har det i sig at være fuldendt, færdigt, komplet.

Det ser ud til med fisk og hvaler, og fugle, at Gud ikke tager af agerjorden og gør dem, han skaber dem ud af intet, som om Gud her vil sige noget særligt, måske en REMEZ, en antydning af noget dybere?

Men vi har også mennesket, men vi ved jo at Gud skabte Adam af agerjorden, og derfor af noget eksisterende materialer, altså må verset her tale om Adams indre.

Vi læser i salme 51.10 om David der beder Gud om at skabe (BARA) et rent hjerte i hans indre, og om at forny hans ånd, dvs David beder ikke her om at bygge på ham selv, men at Gud må skabe det nye i ham, som er Gudslivet i ham.

Vi har altså her med menneskets indre at gøre, som jeg ser det.

I vers 2.4 bør vi nok se på KJV, for denne bringer elementer frem som går tabt i nogle danske oversættelser.

Vi har først generationerne af himlen og jorden da de blev skabte, og så på den dag hvor Gud gjorde jorden og himlen.

Der er en meget klar adskiollelse her, som om Moses ønsker at fortælle os, at skabelsesberetningen er delt op i 2 dele, først tiderne før de 7 dage, så de få dage i sammenligning.

Først skabelse ud af intet, så gjorde ud af eksisternede materiale.

Vi har altså her med at gøre, de tider der ligger forud for skabelsesdagene fra dag 1 og fremefter.

ASAH
1 Mos 1.16 Lys på himmelen
1 Mos 1.25 Jordens dyr
1 Mos 1.26 Mennesket
1 Mos 1.31 Alt hvad han havde gjort, det var godt
1 Mos 2.2-3 Hvilede efter alt hvad han havde gjort
1 Mos 2.4 De seks dages historie

Gud gjorde lysene, han skabte dem ikke her, de var jo der allerede, men måske har ordet ASAH også en anden betydning, måske noget med at sætte ind i rette sammenhæng i dette tilfælde, at Gud ikke skaber dem her er indlysende, da Gud jo skabte det hele system af himmel og jord fuldendte i begyndelsen.

Jordens dyr og mennesket syntes at være gjort ud af samme materiale, om det betyder om det er årsagen til at fx med nogle aber har en del dna til dels, ved jeg ikke, måske, men det skulle undre mig meget om ikke der fra Guds side er nogle ting der går igen i dyr og mennesker, vi er jo begge kød og blod, har samme indre organer, godt nok ser vi andreledes ud, lever hverisær på forskellige præmisser og sammenhænge, men der må være ting der går igen, og som vi har fælles, men den væsentlige forskel er, at Gud blæste livsånde ind i mennesket, og ikke i dyrene.

Når vi ser på konklusionen af alt hvad der hørte de 6 dage til, så står der

1 Mos 1.31 og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.

Alt hvad han havde gjort, altså ikke exnihilio som udgangspunkt, men måske mere i den betydning at bringe ind i rette sammenhæng. Vi læser jo af de første vers i 1 Mos 1, at der "blev øde og tomt", altså er der her tale om genskabelsesdagene, og ikke den oprindelige skabelse.

1 vers 1 Mos 2.3-4 ser vi klart at ordet ASAH er knyttet igen til de 6 dage som i 1 Mos 1.31.

Som før sagt, så adskiller Moses her generationerne, tiderne før dagene, og den dag, den korte tid der hører genskabelsesdagene til, og knytter igen ordet "ASAH" til denne.

Bibelsyn

Det er ikke ligemeget hvordan man læser bibelen, om man tager BARA og ASAH som betydende det samme, eller viser forskellene. Der er en klar forskel i grundteksten, det kan man påvise ved brug af forskellige ordbøger.

Når nu ordbøgerne siger forskellige ting, så må vi tage dette med i vores overvejelser når vi skal bedømme en tekst. Tager vi ordene for at betyde det samme, så må vi også bruge samme princip i hele GT, dvs, ordenes nuancer får derved ikke den store betydning, da Gud bruger ordene tilfældigt, syntes nogle at mene, men kan du ikke se hvad det gør ved vores måde at læse bibelen på? kan du ikke se at vi gør noget ved det hebræiske sprog som ikke hører hjemme i det?

Hebræisk er meget nuanceret, fx findes der forskellige ord om en svigerfar er på mandens eller hustrues side, dvs hebræisk er meget nøjagtigt og nuanceret.

Vi må forstå eksistentgrundlaget for hebræisk og græsk, og aramæisk for at forstå brugen af ord i bibelen, og den sammenhæng de står i.






Hvad er gap teorien ?

Hvad mener jeg med skabelse ?


Ny artikel

Jorden, og ikke livet er gammelt, læs om hvad bibelen siger om jordens alder. Læs mere

Ny artikel

En fortsættelse af min påstand, at der er sket en katastrofe efter vers 1. Denne gang med en lille skitsering af at forståelsen går længere tilbage end som så. Læs mere

Nyt design

Det er med stor glæde at jeg kan fremvise den nye side. Jeg går fra at have links, til at have artikler, for at gøre siden mere personlig.