Opdeling af 1 Mosebog 1

Jeg vil starte med at beskrive den opdeling 1 Mosebog 1 har, og følge det flow der er i teksten.

Når jeg læser for mig den mest ligefremme læsning af teksten, så syntes jeg ikke at det kan passe at himmel og jord er det der er øde og tom, som om det fremstod sådan fra begyndelsen.

Når jeg læser teksten, så er der en pause, et brud på teksten med vers 2. Ser vi på 1 Mosebog 2.4 syntes forfatteren af teksten også at ville indikere en opdeling.

4 Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud Herren gjorde Jord og Himmel

Lad os lige se tekstens ordlyd fra King James oversættelsen.

4 These are the generations of the heavens and of the earth when they were created, in the day that the Lord God made the earth and the heavens,

Som vi kan se af KJV hører generationerne til skabelsen af himmel og jord (ordet BARA, skabte), og den dag (kort øjeblik sammenlignet) Gud gjorde (ASAH gjorde) jord og himmel. Generationer (i begyndelsen) sammenlignet med den dag (7 dage).

Lod du mærke til himmel og jord, og jord og himmel, som om der er to scenarier her med denne opdeling, men yderligere står der om det første BARA, skabte, altså om begyndelsen (i begyndelsen skabte (BARA) Gud himmel og jorden, altså det færdige og fuldendte.

Den halvdel hvor der står at Gud gjorde jord og himmel er som en henvisning til skabelsesdagene.

Men tilbage til vers 2 i 1 Mosebog 1.

Lad os se hvad Jacob Christian Lindbergs oversættelse af det vers siger.

2 men jorden var bleven øde og tom, og der var mørke over afgrunden, dog svævede Guds Aand over vandene.

Dette er en fin tolkning, eftersom ”var bleven” skildrer fint det hebræiske, HAYAH findes kun i den blivende form, og ikke som blot ”var” øde og tom.

Vi læser også i 1 Mosebog 19,26 at Lots hustru ”HAYAH”, blev en saltstøtte.

Himmel og jord er dermed det der er kommet direkte fra Guds hånd, og ikke det der er øde og tomt, dette kom ikke fra Guds hånd.

Vi læser også i vers 31 at alt var såre godt, af det Gud havde gjort. Altså har Gud ikke noget med ”øde og tomt”.

I en senere artikel vil jeg komme ind på at ”øde og tomt” er det der er ramt af Guds dom. Men mere om det senere.

Luther har en note i hans bibeloversættelse, at der er et grammatisk tegn efter vers 1, et tegn rabbinerne indsatte for at sige til læseren, at her skal man holde en pause i teksten.

Dette passer meget godt med denne læsning som jeg her præsentere.

Der er en opdeling i det første kapitel, som gør at man skal holde med læsningen efter vers 1, det grammatiske tegn hedder et Rebhia, man kan måske (????) sammenligne det med Selah (?) i salmerne som af nogle tolkes med ”tænk efter”?