I begyndelsen, Vers 1

reshith

"begyndelsen (reshith)" er også brugt i Jobs bog:

42.12 Og HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans første (reshith). Han fik 14000 Stykker Småkvæg, og 1000 Aseninder.

Når man skal oversætte/fortolke en tekst, skal man altid se på ordets muligheder, versets helhed, de ord der ellers er i verset, helheden af kapitlet, og siger resten af bibelen noget om det kapitel som kan give mere lys, så man kan give en fortolkning som ikke er i modstrid med helheden af første kapitel.

Ordet reshith rummer faktisk ret meget (KJV: first (or best) part of a thing, first stage of a process or series of events, starting point of a series, beginning, best, chief, choice part), så en del af et studie må være udfra at man har undersøgt hvordan ordet ellers bliver brugt andre steder for at få mere lys over brugen.

Mit udgangspunkt er: "Førhend skabte Gud himmelen og jorden", ikke kun pga reshith, men også pga den helhed det står i. Når vi ser på vers 2, så fremgår det klart at jorden er ødelagt (jorden og himmelen var blevet ramt af Guds dom), alt er indhyllet i vand (atmosfæren), og dag 1, at Gud kun havde behag i lyset og ikke mørket (pga mørket(kaos magter)), ordene, helheden af verset, kapitlet, bibelen, altsammen antyder at vi må gå en anden vej end at sige at himmelen og jorden var "øde og tom" da Gud skabte den. Alt det tyder på at vers 1 ikke har noget med resten af kapitlet, og det er derfor nødvendigt at gøre opmærksom på at de seks dage ikke har noget med at Gud skabte himmelen og jorden som det står i vers 1.

Et skriftsted som antyder min oversættelse af ordet begyndelsen (førhend) er Job 42.12 hvor der står at "HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans første (reshith)".

Det betyder ikke at Gud velsignede Jobs død mere end hans fødsel (ACC), det er tydeligt at der her ikke er tale om en reel begyndelse, men mere om en reel pegende tilbage til den tid der lå før Jobs prøvelser hvad ISBE også siger (om 1 Mosebog 1.1), en tid som forlængst har været eller som en reference tilbage i tiden. Det er klart at reshith er brugt i mere end en betydning, men det er ikke artiklens formål at finde ud af det.

bara

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

5 gange er bara brugt i det første kapitel, og 3 af dem er brugt da Gud skabte mennesket, og den anden om havdyrene.

Ordet bara i 1.1, som her er i perfektum betyder blot at handlingen er færdig, at den er fuldført og betragtes som et afsluttet hele (i modsætning til proces), i orden som kommende fra Guds fingre (Salme 8.3). Ordet, som ikke er det samme bara som i resten af kapitlet, da dette har et 'et, som er brugt for at understrege ordet som det er knyttet til.

Alt hvad Gud gør er perfekt, og uden kaos eller uorden.

5 Mosebog 32.4 Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.

Det ord som er oversat "fuldkomment" er det samme ord som er brugt om offer lammene, uden lyde, uden fejl. Men ser vi på vers 2 som vi kommer til om lidt, så er det jo ikke sådan at de nye oversættelser giver udtryk for, det giver ikke det indtryk at Gud skabte himmelen og jorden fuldkomment ved bare en almindelig gennemlæsning af teksten.

Et skabt kaos er en modsigelse og er da også ekskluderet ved "himmelen og jorden" da disse altid er om det helstøbte (se overfor bara), fungerende og ikke som den almindelige forståelse, at kosmos kom ud af kaos (græsk), og det er da også kun det som er helstøbt som kan kaldes "himmelen og jorden" og ikke det som er "øde og tomt", vers 2 beskriver på den måde hvordan det så ud da Gud begyndte at forme, danne og skabe i de 6 dage.

Ordet har også i sig det at (KJV: to shape, fashion) danne, forme, men som jeg har antydet ovenfor, er det ordet som antyder et fuldendt værk, eller formet, dannet til et fuldendt værk.

Stop lige lidt

For mig kan der ikke være andet end en pause efter vers 1. Hvad der har fundet sted der, kan være alle de tidsaldre som videnskaben taler om, og hvis man ser på skabelsesberetningen, så syntes jeg at der er en stor forskel på dag 1 og begyndelsen. Bibelen siger ikke så meget om hvad der skete før dag 1, men der står en hel del alligevel.

Luther siger at der er en pause efter vers 1, et "REBHIA", som er et disjunktiv accent som gør læseren opmærksom at han skal holde en pause før han fortsætter til det næste vers. Det indikere dermed et "stop" i teksten.". Rabinerne satte indikatorere ind i teksten for at hjælpe læseren den vej som de mente at teksten faktisk rummede. Et godt eksempel, som sikkert er et oprindeligt og ikke indsat af rabinerne, er ordet selah i salmerne, som måske kunne oversættes med "tænk efter". Jameison (Commentary: Critical and Expository: Genesis) siger også at der i mange manuskripter er et tegn som indikere en pause efter vers 1, og at er meget klart selv om vers adskillelse ikke forekommer i grundsproget.

Slut ord

Bibelen siger at Gud skabte himmelen og jorden, men ikke hvornår, ikke at de blev skabt samtidigt. Ordene "himmelen OG jorden" betyder kun at Gud skabte dem begge. Når man ser på videnskaben, så siger de at universet er imellem 13 og 14 milliarder år gammelt (se noter) og jorden 4.55 milliarder år gammelt. Det er derfor ikke nogen forkert læsning af vers 1 hvis man ikke læser den som en hel sætning, altså, Gud skabte himmelen for 13-14 milliarder år siden, og jorden for 4.55 milliarder år siden.

Det vi har altså er, at ordet reshith skal oversættes som pegende og at himmelen og jorden ikke blev skabt på samme tid.