Artikler
Oprør og fald (englene), Guds dom (tohu wa bohu)
Det her er altså krig venner (Job 26,13)
Før vi går videre med dagene, må vi gennemgå hvad der skete, som forårsagede denne uorden i Guds skaberværk. Vi må først se på Ezekiel 28, og læse om Lucifer som var en ærkeengel,
Læser vi Ezekiel 28.11-20, så fremgår det af teksten af han var en smuk skabning, men problemet med det var, at det syntes han også selv. Og deraf kom hovmod. Vi får et lille indblik i Åbenbaringen, hvor der står at en tredjedel af alle stjerner faldt til jorden. Eftersom åbenbaringensbogen er en gammeltestaementlig bog, så må vi her se på det gamle testamente for at forstå hvad disse stjerner er. Der står et sted i GT, at stjernerne kom Israel til hjælp fra himmelrummet, dvs, disse stjerner er engle.
Lucifer overtalte en tredjedel af alle englene til at gå i oprør med ham og angribe Guds trone. Der står "med al hans handel", dvs han lavede sikkert aftaler med andre engle om at gøre ham til deres leder. Derfor BLEV det tohu wa bohu, øde og tomt. Men lad os se lidt mere på dette ord: øde og tomt.
Jer 4,23-26
23 Jeg så på Jorden, og se, den var øde og tom, på Himlen, dens Lys var borte; 24 Bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle Højene bæved; 25 jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var fløjet; 26 jeg så, og se, Frugthaven var Ørken, alle dens Byer lagt øde for Herren, for hans glødende Vrede.
Dette sted taler om samme begivenhed som i 1 Mosebog 1, der står endda at der var mennesketomt pga denne glødende vrede. Læser vi Ezekiel 28 19 står der også at der var mennesker da Lucifer blev smidt ned på jorden i dom.
Ezekiel 28.19
Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en Rædsel, og borte er du for evigt.
Vi hører mere om denne dom i følgende vers:
Esajas 14:12
Nej, at du faldt fra Himlen; du strålende Morgenstjerne, fældet og kastet til Jorden, du Folkebetvinger!
Læs ordet igen: ”folkebetvinger”.
Altså var der mennesker, men disse levede under andre forhold end vi gør i dag. Vil komme mere ind på det i en artikel om hvordan Gud kunne dømme så hårdt.
Men hør, var Adam og Eva ikke de første mennesker? Nej, og jo, nej som i jordens historie, ja, som i den frelseshistorie Gud ønsker at fortælle fra Adam og Eva til de sidste tider.
Jorden har en historie, som jeg senere vil komme ind på.
Men lad os se på hvad Job siger om samme begivenhed.
Job 26,13
ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.
Det er som om at Job maler videre på det Moses siger der er sket i 1 Mosebog 1,2, og hammer et syvtommersøm i hvad der er sket, at bibelen har noget at sige om dette.
Men med dette vers lyder også en overskrift for 1 Mosebog 1,2, og det er:
Hør her venner, det her er altså krig!
Der er en rød tråd igennem bibelen, ja mange måske, men denne tråd går også igennem bibelen.
For at få et par, en familie, et folk, et land. Alle skulle afspejle Guds plan for menneskene, og som et banner pege hen på Gud. Men vi ved jo også af det nye testamente, at Israel afslog Guds tilbud om riget, hvorfor Gud vendte sig til hedningerne for at gøre sig et folk af dem.
Først når menigheden er færdig skal Israel igen indgå i Guds videre planer.
|