Søskende, lad os forlige

Der er mange snublesten i skriften, lagt af Gud for at prøve os (med hver snublesten ligger en åbenbaring om tingenes virkelige tilstand).

Den første er om vi ønsker at tro på skabelsen gjort af Gud. Men kan vi tage imod dette er vejen banet for de andre svære ting i bibelen.

Men så kommer spørgsmålet: Hvordan skal vi tolke teksten! Men der er en ting vi skal huske på, eller to, at dette ikke er frelse og derfor ikke så vigtigt i forhold til det grundlæggende som retfærdiggørelse, helliggørelse, frelse af nåde.

Desuden vi er alle sammen på vej, og vi skal huske på, at bare fordi vi forstår noget bestemt i dag, kan det godt være med mere indsigt og åbenbaring, at vor forståelse kan rykkes.

Som sagt, det er ikke frelse i at forstå skabelsen på den ene eller den anden måde, så skal vi ikke give plads til dem der mener noget andet end os?

Jeg har en har været i for mange debatter i mine unge dage, til, at jeg syntes der kommer noget produktivt ud af det, nærmere tværtimod. Folk skilles fra hinanden, og det er bare ikke noget jeg vil være med til.

Til gengæld ønsker jeg at forlige mig med andre kristnes skabelsessyn, ikke at jeg er enig, eller jeg går på kompromi, men andre folk er også på vej, og det er du også, og mig med.

Så lad os forlige, vi er jo alle sammen søskende. Og kærlighedsbudet gælder også overfor dem vi ikke er enige med.